Kan alkohol gavne?

Et moderat alkoholforbrug i forbindelse en sund livsstil  nedsætter risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Det gælder for mænd over 40 år og kvinder, der har passeret overgangsalderen. Det frarådes dog, at man begynder at drikke af helbredsmæssige årsager.

 

Risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme øges markant, hvis man drikker mere end anbefalet. Man bliver med andre ord ikke sundere af at drikke mere - tværtimod.

 

Statistisk set er der ingen sundhedsmæssig gevinst for de yngre aldersgrupper ved at drikke alkohol. Risikoen for vold eller ulykker er desuden langt større, når man er alkoholpåvirket.

 

Det menes, at alkohol beskytter mod hjerte-kar-sygdomme, fordi det populært sagt fortynder blodet, og reducerer risikoen for blodpropper og fedtaflejringer i arterierne. En smule alkohol stimulerer desuden leveren til at producere det gunstige kolesterol (HDL), som til gengæld reducerer det skadelige kolesterol (LDL).

 

Flere studier har bekræftet, at for midaldrende og ældre kan et moderat alkoholforbrug være sundt, da det reducerer risikoen for hjerte-kar sygdomme, type 2 diabetes og Alzheimers, ligesom et dansk-svensk forskningsprojekt har påvist, at alkohol i moderate mængder kan nedsætte risikoen for at få leddegigt.

 

Hvis man derimod drikker mere end moderat, se genstandsgrænserne, kan det føre til forhøjet blodtryk og påvirke en velreguleret diabetes i negativ retning. Derved forøges risikoen for hjertetilfælde og blodprop i hjernen. Desuden øges risikoen for udvikling af kræftsygdomme.

 

Se Alkohol og livsstilssygdomme, Alkohol og Helbred og Gigtforeningen.